Sudoku Instructions Logo
 

Metoder:

Kandidat-reduction

Låst Kandidat

Skjulte Kandidater

Nøgne Kandidater

X-vinge, Sværdfisk, Vandmand

Hent Programmet

 

Sudoku Instructions - metoder til kandidat-reduktion

I nogle sudoku-opgaver er der for mange muligheder for tal i de enkelte felter - der er for mange kandidat-tal eller kandidater. For at kunne løse opgaven er det nødvendigt at eliminere nogle af kandidaterne - at foretage kandidat-reduktion.

Eksempler

I det følgende kan du se nogle eksempler på, hvordan Sudoku Instructions programmet kan finde kandidat-tal, som kan fjernes.

Alle metoderne er udelukkende baseret på logik. Sudoku Instructions programmet vil forklare dig klart og tydeligt, hvordan disse metoder fungerer.

Sudoku Instructions vil vise de kandidat-tal, som metoderne benytter, i blå farve. De kandidat-tal, der kan elimineres, vises i rød farve.

Låst kandidat:

låst kandidat eksempel i sudoku

I række 3 er kandidat-tal 3 (blå tal) kun til stede inde i boks L. I denne boks er tallet 3 nødt til at være i række 3. Det er "låst inde" i rækken. Derfor kan du fjerne 3 som kandidat i de andre rækker inde i boks L (røde tal).

Dette kan du gøre i programmet ved blot at klikke på "Foretag Reduktion".

Skjulte kandidater (par):

skjulte kandidater eksempel i sudoku

I ovenstående boks J er kandidat-tallene 1 og 5 (blå tal) isolerede "skjulte" kandidater i et par (eller tvillinger). De kaldes skjulte, fordi de optræder "skjult" blandt andre kandidater - i dette tilfælde 8 (rød farve). ) i felt A1 og B1. Kandidat-tallene 1 og 5 er isolerede, fordi de ikke findes andre steder i boksen. 1 og 5 skal derfor være i disse to felter. Derfor kan du fjerne andre kandidater (her 8 - vist med rødt) fra felterne.

Dette kan du gøre i programmet ved at klikke på "Foretag Reduktion".

Skjulte kandidater i form af trillinger eller firlinger kan identificeres på samme måde. Disse lidt vanskeligere reduktions-metoder forklares i programmet.

Hent Sudoku Instructions programmet her.

Nøgne kandidater (par):

nøgne kandidater eksempel i sudoku

I række 1 er kandidat-tallene 1 og 5 (blå tal) et nøgent par (nøgne tvillinger) i felt A1 og B1. De kaldes "nøgne", fordi de er alene i to felter. Disse tal må derfor være i disse to felter. Du kan derfor fjerne kandidat 5 fra andre felter i række 1 (røde tal).

Dette kan du gøre i programmet ved at klikke på "Foretag Reduktion".

Nøgne kandidater i form af trillinger eller firlinger kan identificeres på samme måde. Disse lidt vanskeligere reduktions-metoder forklares i programmet.

X-vinge, sværdfisk, vandmand:

X-vinge eksepel i sudoku

Kandidat-tal 1 (blå tal) danner en X-vinge, fordi i række 6 og 8 er kandidat-tallet 1 kun til stede i søjle D og F. Så i disse søjler skal kandidat-tal 1 være i række 6 og 8. I den ene række skal 1 være i søjle D, i den anden række skal 1 være i søjle F. Derfor kan du fjerne kandidat-tal 1 (røde tal) fra de andre rækker indenfor søjle D og F.

Dette kan du gøre i programmet ved at klikke på "Foretag Reduktion".

Sværdfisk (ét kandidat-tal i kun 3 rækker eller søjler) og Vandmand (ét kandidat-tal i kun 4 rækker eller søjler) kan identificeres på samme måde. Disse vanskeligere reduktions-metoder forklares i programmet.

Hent Sudoku Instructions programmet her.

© Sudoku Instructions Programmerings-enheden - Alle rettigheder forbeholdes - Kontakt.

Gratis Sudoku Kursus i 6 dele:

Del 1
Del 2
Del 3
Del 4
Del 5
Del 6

Kan du lide Sudoku?